Klik - her eller under teksten for at komme videre!

Ang. kystbeskyttelse og højvandssikring
Se tilføjelsen: Sidste nyt!


Klik på de enkelte emner og læs nærmere om disse.

1. Indledning
Resumé af forudgående studier
Nivellement af forstrand i maj 2002

2. Skitsering af løsningsmuligheder
Højvandssikring
Løsning 1.1: Forlængelse og forstærkning af jordvold
Løsning 1.2: Opfyldning af gravehuller og forlængelse af jordvold
Kystbeskyttelse
Løsning 2.1: Strandfodring
Løsning 2.2: Kystnære bølgebrydere

3. Prissætning af løsningsmuligheder
Løsning 1.1: Forlængelse og forstærkning af jordvold
Løsning 1.2: Opfyldning af gravehuller og forlængelse af jordvold
Løsning 2.1: Strandfodring
Løsning 2.2: Kystnære bølgebrydere

4. Myndighedsbehandling og tilladelse
Rejsning af sag
Den egentlige sagsbehandling
Forskudsvis afholdelse af udgifter
Bidragspligt
Ekspropriation

5. Konklusion

6. Diverse bilag
 

1. Indledning

Denne rapport knytter sig til to tidligere rapporter, som Rambøll har udarbejdet ti Grundejerforeninge Gåsehagen i Ebeltoft Kommune, skitserende løsningsforslag på oversvømmelses- og kysterosionsproblemer.

Ved Grundejerforeningens generalforsamling d. 20 april 2002 blev Rambøll hyret til at prissætte de skitserede løsningsforslag, og der forbedre grundejerforeningens beslutningsgrundlag.

For at kunne prissætte en jordvold og vurdere eventuelle vandvejer ind i baglandet, har Rambøll i slutningen af maj 2002 foretaget et nivellement af det kystnære terræn, hvor kysten er nærmest grundejernes sommerhuse. Nivellementet strækker sig fra ca. 125 m øst for vejen Øreflak og 1000 m mod vest, dækkende et område på ca. 9 ha.

Rambøll har være i kontakt med både Kystdirektoratets områdeansvarlige Poul Wittus og Lasse Werling fra Miljøkontoret ved Århus Amt, for at få indikationer af forslagenes lovmæssige berettigelse i forhold til Naturbeskyttelsesloven og Lov om Kystbeskyttelse. Det skal dog nævnes, at hverken Amtet eller Kystdirektoratet kan give en egentlig tilladelse med mindre de modtager en skriftlig ansøgning i rette format. En sådan ansøgning vil først blive udfærdiget sammen med et endeligt projektforslag i en eventuel efterfølgende fase.

Tilbage til oversigt

Resumé af forudgående studier

De to forudgående undersøgelser, som Rambøll udførte i 1989 og 2001, har klarlagt, at kysten ved Gåsehage er under erosion i størrelsesordenen 2 m pr. år. Hvis udviklingen fortsætter, vil kysttilbagetrækningen på et tidspunkt få den konsekvens, at Grundejerforeningens medlemmer oplever hyppige oversvømmelser, fordi baglandet er meget lavt og hovedsageligt har været beskyttet mod oversvømmelse af en naturlig strandvold på forstranden, som er under nedbrydning.

En strandvoldskyst som ved Gåsehage er karakteriseret ved, at der på forstranden er etableret en vold af sten i skærvestørrelse. Strandvolden er opstået pga. væsentlig bølgeaktivitet og består af sten, som er lejret med bølgeopskyllet. Strandvolden findes derfor altid øverst på strandbredden, og vil som sådan have en konstant afstand til kystlinien. Trods kysterosion vil en strandvold ikke komme til at ligge i vandkanten, men trække sig ind i landet sammen med kysten.

Ved Gåsehage blev der for ca. 50 år siden udvundet ral på stranden bag strandvolden, hvilket har efterladt nogle vandfyldte gravehuller og er på nuværende tidspunkt begyndt at styrte ned i gravehullerne flere steder. Denne udvikling vil med tiden bevirke, at strandvolden helt forsvinder, hvor der er gravehuller og at baglandets naturlige dige forsvinder.

For at imødekomme dette scenario har Rambøll skitseret en række løsningsforslag ud fra følgende to filosofier:

    1.    Sommerhusene beskyttes mod oversvømmelse, med en jordvold og evt. ved at fylde gravehullerne, så strandvolden kan "vandre" over dem og derved beskytte jordvolden mod bølgepåvirkning.

    2.    Ved at bremse kystliniens og strandvoldens tilbagerykning med kystbeskyttelse, sikres en rekreativ badestrand og strandvolden, som udgør et naturligt dige mod højvande, bevares.

Tilbage til oversigt

Nivellement af forstrand i maj 2002

Rambøll har som nævnt foretaget et nivellemet af 9 ha af stranden ved Gåsehage. Området blev nivelleret i maj måned, efter der var kommet løve på træerne og forstranden var blevet temmelig ufremkommelig og svær at overskue pga. siv m.m. Dette besværliggjorde et nivellement så meget, at en ekskursion med totalstation og prisme måtte opgives. I stedet blev nivellementet udført med DGPS (Differentiel GPS), som har en noget mindre nøjagtighed på op til 15 cm på koter. Det vurderes imidlertid, at nøjagtigheden er tilstrækkelig og udjævnes, over de 530 punkter som blev indmålt.

Figur 1-1 Nivellementet af det kystnære terræn ved Gåsehage. Grønne
konturer viser, at området har koter under + 1 m og blå er over + 1 m.

Nivellementet viser, at terrænet generelt er lavt i området omkring drænudløbet midt i det nivellerede område. Som det fremgår af figur 1-2 (vises senere) er det også i dette område at vandet vil bryde igennem ved højvande.

Med vandstande op til 1,3 m over Dansk Normal Nul (DNN) virker både strandvolden og det bagvedliggende terræn som hindring mod, at vandet trænger ind i sommerhusområdet, men ved 1,4 m vandstand over DNN findes der en vandvej ind ved matrikel 1 dh.

Hvordan vandet kommer videre ind i området fra den pågældende matrikel er ikke undersøgt, men de yderste matrikler ligger efter sigende højere end matriklerne længere inde på sletten. Derfor er der en risiko for, at de bagvedliggende sommerhuse vil blive hårdere ramt af oversvømmelsen end 1dh.

Vandstande over 1,4 m optræder i Århus Havn med gennemsnitlige intervaller på 17 år, svarende til at der er 30 % risiko for oversvømmelse af den beskrevne vandvej inden for 5 år.

Figur 1-2: Blå, gule og grå farver på ovenstående figur ligger indenfor det område, som er nivelleret. De blå farver på figuren viser de områder, som har koter højere end + 1,3 m hhv. + 1,5 m på den øverste og den nederste tegning. Den gule farve viser områder som vil være vanddækkede og de grå farver viser områder som vil være tørre selv om de ligger under vandspejlsniveau. Yderligere oversvømmelsesscenarier fremgår af bilag 1 (vises senere).

En vigtig konklusion af nivellementet er, at strandvolden ikke er højere end det bagvedliggende terræn ved drænudløbet. Årsagen til strandvoldens lave højde på denne lokalitet kan sandsynligvis tilskrives, at den er under nedstyrtning i det bagvedliggende gravehul på samme strækning. Strandvolden virker derfor ikke som dige her, og bevaring af strandvolden ved opfyldning af det bagvedliggende gravehul, vil ikke alene kunne hindre fremtidige oversvømmelser, som indikeret i Rambølls tidligere undersøgelser.

Løsningsforslagene beskrevet i Rambølls tidligere studier må nødvendigvis modificeres, hvilket vil fremgå af kapitel 2 - også kaldet Skitsering af løsningsmuligheder.

Af Figur 1-1 og Figur 1-2 fremgår det, at kystlinien er rykket mellem 3 og 8 m frem fra målingen i januar 2001 til målingen i 2002. Forskellen mellem linierne skal dog ikke tilskrives en kystudvikling, men en forskel i hvordan kystlinien er registreret ved opmålingen. Landinspektørfirmaet KJÆR, som foretog kystliniemålingen i 2001, har registreret kystlinien, som yderkanten af opskyllet på stranden. Denne linie repræsenterer derfor kystlinien ved højeste højvande, mens målingen foretaget i 2002 viser den aktuelle kystlinie. På grund af denne forskel i registreringsmetoden er det desværre ikke muligt at vurdere udviklingen siden januar 2001.

Tilbage til oversigt

2. Skitsering af løsningsmuligheder

Som nævnt indledningsvist er løsningsmulighederne opdelt i to kategorier. I afsnittet om højvandssikring beskrives løsninger som udelukkende afhjælper den aktuelle risiko for oversvømmelser, mens næste afsnit beskriver kystbeskyttelsesløsninger, som har den afledte effekt, at de tillige bremser kysterosionen.

Højvandssikring

Løsning 1.1: Forlængelse og forstærkning af jordvold
Sagen vedrørende en jordvold som anbefalet og skitseret i R & H's rapport fra 1989 blev samme år indbragt for Århus Amtskommune. Amtsrådet besluttede imidlertid efter sondringer ikke at fremme sagen.

I 1992 blev der på initiativ af ejeren af matr. nr. 46 al og i samråd med Kystinspektoratet opført en en jordvold som strækker sig fra Bjarkes Grunds udmunding ved stranden hen over matr. nr. 46 am og 46 al og slutter ved det sydvestlige hushjørne på matr. nr. 1 ie (Øreflippen 1B) - se Figur 2-1. Udgifterne i forbindelse med anlæggelse af jordvolden blev alene afholdt af ejerne af matr. 46 am og 46 al. Jordvolden beskytter adskillige huse på såvel Bjarkes Grund, Klokkegrund og Klørgrund. (se bilag 3)

Som det fremgår af figur 1-2 er der størst oversvømmelsesrisiko ved sommerhusene umiddelbart øst for Øreflippen. Det anbefales derfor at forlænge den eksisterende jordvold ca. 280 m mod øst.

Ved at opføre jordvolden som vist i bilag 3, afsluttes den i et punkt, hvor det eksisterende terræn har mindst samme niveau som jordvolden, og der er derfor ikke risiko for at vandet bagløber jordvolden.

Jordvolden vil, hvor den er højest, være 0,4 m over eksisterende terræn. Hvis kysterosionen fortsætter, vil jordvolden blive udsat for bølgepåvirkning om 20-40 år, og der vil til den tid, blive nødvendigt at forstærke den kystvendte side af jordvolden med f.eks. sten, så der ikke forekommer brud.

Jordvolden tænkes udført af råjord, men kronekoter +1.8, kronbredde på 0.5 m og skråningshældninger med anlæg 1.5. Den samlede jordmængde bliver ca. 160 kubikmeter.

Tilbage til oversigt

Løsning 1.2: Opfyldning af gravehuller og forlængelse af jordvold

Med baggrund i Rambølls projekt fra 1989 blev der i 1990 søgt og givet tilladelse fra Århus Amt til at fylde gravehullerne på stranden ved Gåsehagen. Tilladelsen havde en tidsbegrænsning på 5 år, og var begrundet med, at fyldning af hullerne ville hindre, at strandvolden forsvandt ned i gravehuller på flere strækninger.

Bestyrelsen for grundejerforeningen havde og har stadige den indstilling, at opfyldningen af gravehullerne bør ske i det omfang tilbagerykningen af strandvolden kræver det. Den indstilling byggede på, at dersom forudsætningerne for opfyldningen fortsat var tilstede, ville Århus Amtskommune forny tilladelsen. Derfor er der indtil i dag alene sket en delvis opfyldning af gravehullerne.

En opfyldning af gravehullerne vil naturligvis ikke forhindre yderligere erosion af kysten, men tillade strandvolden, at rykke henover gravehullerne uden tab af materiale til følge. Når strandvolden når frem til jordvolden vil ydre tilbagerykning hindres, idet bølgerne ikke er tilstrækkelig store til at flytte stenene op over jordvoldens kronekote på + 1.8. Herved dannes der på forsiden af jordvolden en beskyttende vold med en bredde på ca. 4 m. For at hindre tilbagerykningen over hele den udsatte strækning kræver det ligesom ved løsningsforslag 1.1, at jordvolden færdiggøres ved en forlængelse af den eksisterende jordvold med ca. 280 m mod øst.

Gravehullerne kan fyldes med nærtliggende strandmateriale, ved f.eks. at grave en strandsø på den del af Gåsehage som er aflejringskyst. Se udsnit af bilag 7.  I forbindelse med Rambølls tidligere projekt fra 1989 blev det estimeret, at en opfyldning af gravehullerne vil kræve en materialemængde på 30.000 kubikmeter.

Gravehullerene indgår i dag i sommerhusområdets drænsystem, ved at det rørførte dræn ledes ud i gravehullerne, og videre ud i havet via drænudløbet ud for Øreflippen. Ved fyldning af gravehullerne er det formodentligt nødvendigt at rørføre drænet i gravehullerne.

Tilbage til oversigt

Kystbeskyttelse

Løsning 2.1: Strandfodring
Ved strand- og kystfodring tilføres der sand til kystprofilet - normalt til den indre del, d.v.s. stranden. Formålet med fodring er at kompensere for den naturlige erosion, og derved hindre en kysttilbagerykning. Strandfodring vil ikke hindre oversvømmelsesproblemer, og det vil derfor i forbindelse hermed være nødvendigt at forlænge den eksisterende jordvold, som beskrevet i løsning 1.1.

Med udgangspunkt i Øer Maritime Feriebys oprensningsbehov af den nærliggende havneindsejling, er der undersøgt hvorvidt strandfodring i området omkring Gåsehage, er et muligt løsningsalternativ. Havnemester Flemming Hansen, Øer Maritime Ferieby har pr. telefon oplyst, at der ca. 3 uger om året oprenses ca. 25. 000 kubikmeter. Prisen for denne oprensning fra fartøj er ca. 26 kr. pr. kubikmeter. Desuden oplyser Flemming Hansen, at de vil være meget villige til at finde en fællesløsning på tilsandingsproblemerne, hvis blot alternativet ikke bliver dyrere, end hvad de på nuværende tidspunkt betaler.

Strandfodringen ved Gåsehage kan bestå i, at den udsatte kyststrækning tilføres den mængde sand, der i gennemsnit eroderes bort fra stranden. I gennemsnit eroderes der 2 m pr. år, og der vil dermed i et område fra kote -2.0 til + 1.0 forsvinde omkring 10.000 kubikmeter pr. år over den udsatte strækning på 1.600 meter. Det vil sige; et års oprensning ved Øer Maritime Ferieby dækker 2½ års erosion af kysten ud for Gåsehage.

Imidlertid er den lave vanddybde ud for Gåsehage et problem, idet uddybningsfartøjer ikke kan komme tæt nok på kysten til at lægge fodringssandet, hvor det har mest effekt. Det vil blive nødvendigt at indpumpe sand på stranden gennem en rørledning, hvilket er væsentligt dyrere end hvad Øer Maritime Ferieby betaler på nuværende tidspunkt. Prisen herfor vil være ca. 40 kr. pr. kubikmeter.

Ydermere skal det i forbindelse med strandfodring med sand fra Øer Maritime Ferieby nævnes, at det normalt tilstræbes, at fodringssandet er så groft som muligt, så det bliver liggende i lang tid. Sandet fra Øer Maritime Ferieby er netop så fint, at bølger og strøm kan transportere det, og det tilførte sand vil forsvinde hurtigere end sand gør i dag.

Tilbage til oversigt

Løsning 2.2: Kystnære bølgebrydere
Bølgebrydere er kystparalelle stenmoler, der placeres med en vis indbyrdes afstand uden for kystlinien. Bølgebryderne reducerer den bølgeenergi, der når ind i området inden for konstruktionerne. Derved reduceres den langsgående sedimenttransportkapacitet her, og der vil ske aflejring af sand. En anden positiv virkning af bølgebrydere er, at de fanger en del af det sand, der eroderes på stranden. Se bilag 2 herunder.

Bølgebryderne opbygges normalt af mark-, sø- eller brudsten, der placeres på et rallag og/eller en filterdug og dimensioneres til at modstå bølgepåvirkningerne. På grund af den lave vanddybde vil bølgerne udfor Gåsehage være dybdebegrænsede, således at bølgehøjden begrænses til 80 % af vanddybden.

I bilag 4 er 14 bølgebrydere placeret på 0,5 m vand ca. 30 m fra kysten. Længden af hver bølgebryder er 30 m, og der er en afstand på 30 m mellem hver bølgebryder. Samtidig er den forventede kystlinie optegnet efter anlæggelse af bølgebryderne, og et vigtigt formål med den valgte placering er, at der skabes en såkaldt tomboloeffekt, hvor kystlinien rykker frem i læområdet bag bølgebryderne.

Bilag 4, hvor den såkaldte tomboloeffekt allerede har sørget for aflejring af sand i læområdet.

Kystnære bølgebrydere er den mest effektive måde at mindske erosion på, men der er også to store ulemper udover prisen: Strandens æstetiske værdi forringes og erosionen nedstrøms bølgebryderne forøges. For at mindske effekten på æstetikken er højden af bølgebryderne begrænset til +0.5, hvilket betyder at de vil være synlige ved daglig vande, men vil være neddykkede ved højvande. Området med forøget nedstrømserosionsrisiko ligger placeret, hvor stranden igen bliver bredere, således at der ikke skabes yderligere gener for sommerhusejerne.

Tilbage til oversigt

3. Prissætning af løsningsmuligheder

Prissætningen af de i kapitel 2 skitserede løsningsmuligheder er baseret på Rambølls kendskab til enhedspriser fra andre kystbeskyttelsesprojekter, Kystdirektoratet og VS-Prisbogen for Anlægskonstruktioner.

Prisberegningen er foretaget som en successiv kalkulation, medtagende usikkerheder på både priser og mængder. Der angives derfor både en forventet pris, en maksimal pris og en mindste pris.

Løsning 1.1: Forlængelse og forstærkning af jordvold
Hvis kysterosionen ved Gåsehage fortsætter som i dag, vil forstærkning af jordvold, først og fremmest være nødvendig om mere end 20 år. I nedenstående  pris bemærkes det, at forstærkningen indgår som den dyreste post.

Tilbage til oversigt

Løsning 1.2: Opfyldning af gravehuller og forlængelse af jordvold
Rambølls estimat fra 1990 på den nødvendige mængde sand, til opfyldning af gravehullerne var 30.000 kubikmeter. Grundlaget for dette estimat er ikke ændret og der er stor spredning på prisen, fordi mængderne kan variere meget.

Inkluderet i prisen for opfyldning af gravehullerne er etablering af en strandsø på aflejringskysten ca. 2 km nord-vest for Øreflippen.

Prisen inkluderer ikke det afvandingsprojekt, som vil være nødvendigt for at få sommerhusområdets drænsystem til at fungere efter fyldning af gravehullerne.

Tilbage til oversigt

Løsning 2.1: Strandfodring
Strandfodring vil formodentlig foregå med intervaller på 5 - 10 år. Det bemærkes derfor, at nedenstående priser er årlige.

Prisen er baseret på, at sandet kan hentes ved uddybning af sejlrenden ved Øer Maritime Ferieby, som årligt uddyber (dredger) 25.000 kubikmeter. Feriebyen er villig til at noget af prisen for at strandfodre ved Gåsehagen, men det understreges, at prisen for at klappe sandet til søs er betydeligt mindre end for indpumpning på en strand.

Ud over udgifterne til strandfodringen bør den eksisterende jordvold ved Øreflakken forlænges, som beskrevet i løsning 1.2. Den sandsynlige pris for forlængelsen af jordvolden er 22.000 kr. Jordvolden beskyttes ikke mod bølgepåvirkning, da strandfodringen sikrer, at kystlinien aldrig når jordvolden.

Tilbage til oversigt

Løsning 2.2: Kystnære bølgebrydere
Anlæggelse af kystnære bølgebrydere kan evt. kombineres med strandfodring for at sikre, at opbygning af strand mellem den eksisterende kystlinie og bølgebryderne ikke foregår ved forøget erosion mellem bølgebryderne. Dette er ikke indregnet i den angivne pris.

Tilbage til oversigt

4. Myndighedsbehandling og tilladelse

I det følgende gennemgås de relevante elementer i myndighedsbehandlingen for gennemførelse af alle skitserede løsningsforslag i henhold til Lov om Kystbeskyttelse.

Rejsning af sag
Efter loven om kystbeskyttelse kan enhver rette henvendelse til amtsrådet med forslag om, at behovet for kystbeskyttelse på en given kyststrækning overvejes.

Den, der henvender sig, skal ikke i den anledning stille depositum eller risikere (alene) at skulle betale sagsomkostninger. Den pågældende har imidlertid omvendt intet krav på, at amtsrådet tager sagen op til behandling.

Hvis amtsrådet finde, at der er rimelig anledning til at undersøge, hvorledes den berørte ejerkreds ser på sagen, afholdes et møde med de sandsynligt bidragspligtige.

Amtsrådet kan anmode Kystdirektoratet om at bistå som sagkyndig under sagens videre behandling, naturligvis navnlig under mødet. Men det beror på amtsrådets egen afgørelse, om man ønsker Kystdirektoratets medvirken under selve sagen. Her må imidlertid erindres om, at Kystdirektoratet - ikke som rådgiver for amtsrådet, men som kompetent offentlig myndighed - skal give tilladelse til ethvert anlæg i kystbeskyttelsesøjemed i henhold til loven.

Det må meget understreges, at Kystdirektoratets opgave under sagen er af rådgivende art. Kystdirektoratet skal og kan ikke forestå egentlige forundersøgelser af konkret art og den direkte projekterig. Noget andet er, at Kystdirektoratet i kraft af dets almindelige erfaring kan skitsere løsninger og standardkonstruktioner på et mere generelt niveau.

Hvis amtsrådet efter afholdt møde bestemmer, at sagen ikke skal fremmes, er dette en afgørelse efter loven, der kan påklages.

3. trin i sagsbehandlingen indtræder, hvis amtsrådet beslutter at fremme sagen.

Tilbage til oversigt

Den egentlige sagsbehandling
Hvis amtsrådet beslutter, at sagen skal fremmes, påhviler det amtsrådet at tage stilling til,

    1.    hvilke foranstaltninger der skal udføres,

    2.    hvorledes udgifterne skal udredes,

    3.    hvorledes udgifterne midlertidigt eller for længere tid skal finansieres,

    4.    hvem der skal lede sagen, f.eks. iværksætte forundersøgelser og projektering,

    5.    om der skal foretages ekspropriation,

    6.    hvorledes anlæg skal vedligeholdes,

    7.    hvem der skal forestå løbende foranstaltninger (kystfodring),

    8.    om der skal oprettes et lag.

Tilbage til oversigt

Forskudsvis afholdelse af udgifter
Medmindre der er tale om større anlæg, der medfører væsentlige udgifter til forundersøgelser og projektering, vil det praktiske være, at amtsrådet forskudsvis afholder udgifterne i sagens indledende stadium.

Bidragspligt
Bidrag kan pålægges ejere af ejendomme, der opnår beskyttelse ved den foranstaltning, der udføres, eller som i øvrigt opnår en fordel derved.

Ejerne af de direkte beskyttede ejendomme er - som hidtil - den kreds, det primært kan være tale om at pålægge bidragspligt. Som hidtil kan det meget vel tænkes, at der kun er grund til at pålægge denne kreds bidragspligt. Loven begrænser imidlertid ikke kredsen af private ejendomsbesiddere, der kan pålægges bidragspligt, til ejerne af de direkte beskyttede ejendomme, men medtager ejendomme, som i øvrigt opnår en fordel ved foranstaltningen.

Herved tænkes bl.a. på, at en nærliggende strand i velplejet stand i kraft af dens rekreative værdi kan være af direkte økonomisk værdig for ejendomme, der ikke som sådanne er truet fra havet.

Det står amtsrådet frit for at vælge de kriterier, som skal danne grundlag for fordeling af bidragspligten, og at bestemme den indbyrdes vægt, der bør tillægges de valgte kriterier. Som kriterier vil - som hidtil - ejendommens størrelse og værdi samt længde mod kysten være af betydning. For ejendomme, der ikke direkte beskyttes, vil afstand til stranden naturligvis være en væsentlig faktor.

Det kan være velbegrundet, at de offentlige kasser bidrager til et anlægs tilvejebringelse og igangsætning af visse foranstaltninger, selv om de ikke deltager i de løbende, fremtidige udgifter.

Tilbage til oversigt

Ekspropriation
I mangel af mindelig overenskomst med ejerne af de ejendomme, på hvilke et anlæg skal placeres, eller som det i øvrigt er nødvendigt at råde over på en eller anden måde, kan amtsrådet foretage ekspropriation. Bestemmelserne om ekspropriation i lov om offentlige veje anvendes.

5. Konklusion

Baseret på et nivellement af forstranden ved Gåsehagen kan det konkluderes, at den kystparallelle strandvold enkelte steder, i dag er lavere end det bagvedliggende terræn.

Strandvolden har før i tiden fungeret som et naturligt dige for sommerhusejere på den bagvedliggende strandvoldsslette. Men grundet kysterosion har strandvolden trukket sig ind i landet og er på enkelte strækninger begyndt at forsvinde ned i gravehuller. Rambølls anbefalinger fra tidligere studier, om at udføre kystbeskyttelse eller fylde gravehuller for at bevare strandvolden som dige, er derfor ikke længere gyldige, og en bevarelse af strandvolden tjener på dette stadie udelukkende det formål, at strandvolden kan komme til at lægge sig foran en jordvold og fungere som beskyttelse af denne over for bølgepåvirkning.

Ud fra nivellementet kan det endvidere konkluderes, at forstranden i dag er så lav, at der er vandveje ind i sommerhusområdet, hvis der optræder højvande over 1,4 m. Højvande i den størrelsesorden optræder med 30 % sandsynlighed inden for en fem års årrække, og det må derfor betragtes som en akut opgave at etablere en eller anden form for højvandssikring.

Det anbefales, at Grundejerforeningen anlægger en jordvold i forlængelse af den eksisterende jordvold. Se bilag 3 herunder og luftfotografiet af det samme område.

Jordvolden bør have samme højde som den eksisterende, d.v.s til kote +1.8 og afsluttes ca. 280 m øst her for, hvor terrænet har samme højde, så der ikke kan forekomme bagløb. Forlængelsen af jordvolden har en anlægspris på ca. 22.000 kr. og vil være 0,4 m højere end eksisterende terræn, hvor det er højest.

Hvis stranderosionen fortsætter som hidtil, vil det medføre, at jordvolden udsættes for bølgepåvirkning i løbet af en 20 - 40 års periode. En jordvold kan ikke holde til den belastning, og det vil til den tid være nødvendigt at beskytte jordvoldens yderside med en stenkastning (løsning 1.1). Alternativt kan gravehullerne fyldes med sand eller lignende, så strandvolden kan vandre over gravehullerne og lægge sig foran jordvolden. Denne løsning (1.2) er imidlertid relativt dyr og forudsætter, at Grundejerforeningen tager aktion, inden strandvolden forsvinder ned i gravehullerne.

Løsninger der indebærer decideret kystbeskyttelse (2.1 og 2.2) er ligeledes dyre og vil være i stand til at bremse eller standse kystliniens tilbagetrækning ved Gåsehage. Men da stranden er forholdsvis bred ca. 100 m (se bilag 6 herunder), og det ikke tjener noget højvandssikrings formål at beskytte strandvolden, anbefales det at afvente med løsning 2.1. og løsning 2.2

Århus Amt har i henhold til Lov om Kystbeskyttelse ret til både at ekspropriere og pålægge grundejere at bidrage til kystbeskyttende konstruktioner og diger. Det er derfor Rambølls anbefaling, at Grundejerforeningen som næste skridt i denne sag tager kontakt til Lasse Werling fra Århus Amt, med ønske om at anlægge en 280 m jordvold jf. bilag 3.

Tilbage til oversigt

6. Herunder vises diverse bilag, der måske kan være til nogen nytte.

Ifølge bilag nr. 1 herunder vil de gule områder på kortet ved en vandstand på 0,9 m over DNN stå under vand, mens de grå-brune områder vil være tørre på trods af, at de er lavereliggende end vandspejlet. Ved det pågældende tilfælde er der ikke opstået en vandvej ind i det bagvedliggende terræn/sommerhusområde.

På bilag 5, luftfotografiet herunder, er med gult indtegnet den eksisterende jordvold og med lyserødt den anbefalede jordvold.

Tilbage til oversigt

Herunder ses et udsnit af bilag 7. De forskelligt farvede linier markerer de forandringer i kystlinien, der har fundet sted siden 1988 og frem til året 2000. På den nordlige side af Gåsehage er der opstået en såkaldt aflejringskyst.