Baseret på et nivellement af forstranden ved Gåsehagen kan det konkluderes, at den kystparallelle strandvold enkelte steder, i dag er lavere end det bagvedliggende terræn.
Strandvolden har før i tiden fungeret som et naturligt dige for sommerhusejere på den bagvedliggende strandvoldsslette. Men grundet kysterosion har strandvolden trukket sig ind i landet og er på enkelte strækninger begyndt at forsvinde ned i gravehuller. Rambølls anbefalinger fra tidligere studier, om at udføre kystbeskyttelse eller fylde gravehuller for at bevare strandvolden som dige, er derfor ikke længere gyldige, og en bevarelse af strandvolden tjener på dette stadie udelukkende det formål, at strandvolden kan komme til at lægge sig foran en jordvold og fungere som beskyttelse af denne over for bølgepåvirkning.
Ud fra nivellementet kan det endvidere konkluderes, at forstranden i dag er så lav, at der er vandveje ind i sommerhusområdet, hvis der optræder højvande over 1,4 m. Højvande i den størrelsesorden optræder med 30 % sandsynlighed inden for en fem års årrække, og det må derfor betragtes som en akut opgave at etablere en eller anden form for højvandssikring.
Det anbefales, at Grundejerforeningen anlægger en jordvold i forlængelse af den eksisterende jordvold. Se bilag 3 herunder og luftfotografiet af det samme område.
Jordvolden bør have samme højde som den eksisterende, d.v.s til kote +1.8 og afsluttes ca. 280 m øst her for, hvor terrænet har samme højde, så der ikke kan forekomme bagløb. Forlængelsen af jordvolden har en anlægspris på ca. 22.000 kr. og vil være 0,4 m højere end eksisterende terræn, hvor det er højest.
Hvis stranderosionen fortsætter som hidtil, vil det medføre, at jordvolden udsættes for bølgepåvirkning i løbet af en 20 – 40 års periode. En jordvold kan ikke holde til den belastning, og det vil til den tid være nødvendigt at beskytte jordvoldens yderside med en stenkastning (løsning 1.1). Alternativt kan gravehullerne fyldes med sand eller lignende, så strandvolden kan vandre over gravehullerne og lægge sig foran jordvolden. Denne løsning (1.2) er imidlertid relativt dyr og forudsætter, at Grundejerforeningen tager aktion, inden strandvolden forsvinder ned i gravehullerne.
Løsninger der indebærer decideret kystbeskyttelse (2.1 og 2.2) er ligeledes dyre og vil være i stand til at bremse eller standse kystliniens tilbagetrækning ved Gåsehage. Men da stranden er forholdsvis bred ca. 100 m (se bilag 6 herunder), og det ikke tjener noget højvandssikrings formål at beskytte strandvolden, anbefales det at afvente med løsning 2.1. og løsning 2.2
Århus Amt har i henhold til Lov om Kystbeskyttelse ret til både at ekspropriere og pålægge grundejere at bidrage til kystbeskyttende konstruktioner og diger. Det er derfor Rambølls anbefaling, at Grundejerforeningen som næste skridt i denne sag tager kontakt til Lasse Werling fra Århus Amt, med ønske om at anlægge en 280 m jordvold jf. bilag 3.
Herunder vises diverse bilag, der måske kan være til nogen nytte.
Ifølge bilag nr. 1 herunder vil de gule områder på kortet ved en vandstand på 0,9 m over DNN stå under vand, mens de grå-brune områder vil være tørre på trods af, at de er lavereliggende end vandspejlet. Ved det pågældende tilfælde er der ikke opstået en vandvej ind i det bagvedliggende terræn/sommerhusområde.
På bilag 5, luftfotografiet herunder, er med gult indtegnet den eksisterende jordvold og med lyserødt den anbefalede jordvold.
Herunder ses et udsnit af bilag 7. De forskelligt farvede linier markerer de forandringer i kystlinien, der har fundet sted siden 1988 og frem til året 2000. På den nordlige side af Gåsehage er der opstået en såkaldt aflejringskyst.
