Denne rapport knytter sig til to tidligere rapporter, som Rambøll har udarbejdet til Grundejerforeninge Gåsehagen i Ebeltoft Kommune, skitserende løsningsforslag på oversvømmelses- og kysterosionsproblemer.
Ved Grundejerforeningens generalforsamling d. 20 april 2002 blev Rambøll hyret til at prissætte de skitserede løsningsforslag, og der forbedre grundejerforeningens beslutningsgrundlag.
For at kunne prissætte en jordvold og vurdere eventuelle vandvejer ind i baglandet, har Rambøll i slutningen af maj 2002 foretaget et nivellement af det kystnære terræn, hvor kysten er nærmest grundejernes sommerhuse. Nivellementet strækker sig fra ca. 125 m øst for vejen Øreflak og 1000 m mod vest, dækkende et område på ca. 9 ha.
Rambøll har være i kontakt med både Kystdirektoratets områdeansvarlige Poul Wittus og Lasse Werling fra Miljøkontoret ved Århus Amt, for at få indikationer af forslagenes lovmæssige berettigelse i forhold til Naturbeskyttelsesloven og Lov om Kystbeskyttelse. Det skal dog nævnes, at hverken Amtet eller Kystdirektoratet kan give en egentlig tilladelse med mindre de modtager en skriftlig ansøgning i rette format. En sådan ansøgning vil først blive udfærdiget sammen med et endeligt projektforslag i en eventuel efterfølgende fase.
Resumé af forudgående studier
De to forudgående undersøgelser, som Rambøll udførte i 1989 og 2001, har klarlagt, at kysten ved Gåsehage er under erosion i størrelsesordenen 2 m pr. år. Hvis udviklingen fortsætter, vil kysttilbagetrækningen på et tidspunkt få den konsekvens, at Grundejerforeningens medlemmer oplever hyppige oversvømmelser, fordi baglandet er meget lavt og hovedsageligt har været beskyttet mod oversvømmelse af en naturlig strandvold på forstranden, som er under nedbrydning.
En strandvoldskyst som ved Gåsehage er karakteriseret ved, at der på forstranden er etableret en vold af sten i skærvestørrelse. Strandvolden er opstået pga. væsentlig bølgeaktivitet og består af sten, som er lejret med bølgeopskyllet. Strandvolden findes derfor altid øverst på strandbredden, og vil som sådan have en konstant afstand til kystlinien. Trods kysterosion vil en strandvold ikke komme til at ligge i vandkanten, men trække sig ind i landet sammen med kysten.
Ved Gåsehage blev der for ca. 50 år siden udvundet ral på stranden bag strandvolden, hvilket har efterladt nogle vandfyldte gravehuller og er på nuværende tidspunkt begyndt at styrte ned i gravehullerne flere steder. Denne udvikling vil med tiden bevirke, at strandvolden helt forsvinder, hvor der er gravehuller og at baglandets naturlige dige forsvinder.
For at imødekomme dette scenario har Rambøll skitseret en række løsningsforslag ud fra følgende to filosofier:
1. Sommerhusene beskyttes mod oversvømmelse, med en jordvold og evt. ved at fylde gravehullerne, så strandvolden kan “vandre” over dem og derved beskytte jordvolden mod bølgepåvirkning.
2. Ved at bremse kystliniens og strandvoldens tilbagerykning med kystbeskyttelse, sikres en rekreativ badestrand og strandvolden, som udgør et naturligt dige mod højvande, bevares.
Nivellement af forstrand i maj 2002
Rambøll har som nævnt foretaget et nivellemet af 9 ha af stranden ved Gåsehage. Området blev nivelleret i maj måned, efter der var kommet løve på træerne og forstranden var blevet temmelig ufremkommelig og svær at overskue pga. siv m.m. Dette besværliggjorde et nivellement så meget, at en ekskursion med totalstation og prisme måtte opgives. I stedet blev nivellementet udført med DGPS (Differentiel GPS), som har en noget mindre nøjagtighed på op til 15 cm på koter. Det vurderes imidlertid, at nøjagtigheden er tilstrækkelig og udjævnes, over de 530 punkter som blev indmålt.
Figur 1-1 Nivellementet af det kystnære terræn ved Gåsehage. Grønne
konturer viser, at området har koter under + 1 m og blå er over + 1 m.
Nivellementet viser, at terrænet generelt er lavt i området omkring drænudløbet midt i det nivellerede område. Som det fremgår af figur 1-2 (vises senere) er det også i dette område at vandet vil bryde igennem ved højvande.
Med vandstande op til 1,3 m over Dansk Normal Nul (DNN) virker både strandvolden og det bagvedliggende terræn som hindring mod, at vandet trænger ind i sommerhusområdet, men ved 1,4 m vandstand over DNN findes der en vandvej ind ved matrikel 1 dh.
Hvordan vandet kommer videre ind i området fra den pågældende matrikel er ikke undersøgt, men de yderste matrikler ligger efter sigende højere end matriklerne længere inde på sletten. Derfor er der en risiko for, at de bagvedliggende sommerhuse vil blive hårdere ramt af oversvømmelsen end 1dh.
Vandstande over 1,4 m optræder i Århus Havn med gennemsnitlige intervaller på 17 år, svarende til at der er 30 % risiko for oversvømmelse af den beskrevne vandvej inden for 5 år.
Figur 1-2: Blå, gule og grå farver på ovenstående figur ligger indenfor det område, som er nivelleret. De blå farver på figuren viser de områder, som har koter højere end + 1,3 m hhv. + 1,5 m på den øverste og den nederste tegning. Den gule farve viser områder som vil være vanddækkede og de grå farver viser områder som vil være tørre selv om de ligger under vandspejlsniveau. Yderligere oversvømmelsesscenarier fremgår af bilag 1 (vises senere).
En vigtig konklusion af nivellementet er, at strandvolden ikke er højere end det bagvedliggende terræn ved drænudløbet. Årsagen til strandvoldens lave højde på denne lokalitet kan sandsynligvis tilskrives, at den er under nedstyrtning i det bagvedliggende gravehul på samme strækning. Strandvolden virker derfor ikke som dige her, og bevaring af strandvolden ved opfyldning af det bagvedliggende gravehul, vil ikke alene kunne hindre fremtidige oversvømmelser, som indikeret i Rambølls tidligere undersøgelser.
Løsningsforslagene beskrevet i Rambølls tidligere studier må nødvendigvis modificeres,hvilket vil fremgå af kapitel 2 – også kaldet Skitsering af løsningsmuligheder.
Af Figur 1-1 og Figur 1-2 fremgår det, at kystlinien er rykket mellem 3 og 8 m frem fra målingen i januar 2001 til målingen i 2002. Forskellen mellem linierne skal dog ikke tilskrives en kystudvikling, men en forskel i hvordan kystlinien er registreret ved opmålingen. Landinspektørfirmaet KJÆR, som foretog kystliniemålingen i 2001, har registreret kystlinien, som yderkanten af opskyllet på stranden. Denne linie repræsenterer derfor kystlinien ved højeste højvande, mens målingen foretaget i 2002 viser den aktuelle kystlinie. På grund af denne forskel i registreringsmetoden er det desværre ikke muligt at vurdere udviklingen siden januar 2001.