Som nævnt indledningsvist er løsningsmulighederne opdelt i to kategorier. I afsnittet om højvandssikring beskrives løsninger som udelukkende afhjælper den aktuelle risiko for oversvømmelser, mens næste afsnit beskriver kystbeskyttelsesløsninger, som har den afledte effekt, at de tillige bremser kysterosionen.
Højvandssikring
Løsning 1.1: Forlængelse og forstærkning af jordvold
Sagen vedrørende en jordvold som anbefalet og skitseret i R & H’s rapport fra 1989 blev samme år indbragt for Århus Amtskommune. Amtsrådet besluttede imidlertid efter sondringer ikke at fremme sagen.
I 1992 blev der på initiativ af ejeren af matr. nr. 46 al og i samråd med Kystinspektoratet opført en en jordvold som strækker sig fra Bjarkes Grunds udmunding ved stranden hen over matr. nr. 46 am og 46 al og slutter ved det sydvestlige hushjørne på matr. nr. 1 ie (Øreflippen 1B) – se Figur 2-1. Udgifterne i forbindelse med anlæggelse af jordvolden blev alene afholdt af ejerne af matr. 46 am og 46 al. Jordvolden beskytter adskillige huse på såvel Bjarkes Grund, Klokkegrund og Klørgrund. (se bilag 3)
Som det fremgår af figur 1-2 er der størst oversvømmelsesrisiko ved sommerhusene umiddelbart øst for Øreflippen. Det anbefales derfor at forlænge den eksisterende jordvold ca. 280 m mod øst.
Ved at opføre jordvolden som vist i bilag 3, afsluttes den i et punkt, hvor det eksisterende terræn har mindst samme niveau som jordvolden, og der er derfor ikke risiko for at vandet bagløber jordvolden.
Jordvolden vil, hvor den er højest, være 0,4 m over eksisterende terræn. Hvis kysterosionen fortsætter, vil jordvolden blive udsat for bølgepåvirkning om 20-40 år, og der vil til den tid, blive nødvendigt at forstærke den kystvendte side af jordvolden med f.eks. sten, så der ikke forekommer brud.
Jordvolden tænkes udført af råjord, men kronekoter +1.8, kronbredde på 0.5 m og skråningshældninger med anlæg 1.5. Den samlede jordmængde bliver ca. 160 kubikmeter.
Løsning 1.2: Opfyldning af gravehuller og forlængelse af jordvold
Med baggrund i Rambølls projekt fra 1989 blev der i 1990 søgt og givet tilladelse fra Århus Amt til at fylde gravehullerne på stranden ved Gåsehagen. Tilladelsen havde en tidsbegrænsning på 5 år, og var begrundet med, at fyldning af hullerne ville hindre, at strandvolden forsvandt ned i gravehuller på flere strækninger.
Bestyrelsen for grundejerforeningen havde og har stadige den indstilling, at opfyldningen af gravehullerne bør ske i det omfang tilbagerykningen af strandvolden kræver det. Den indstilling byggede på, at dersom forudsætningerne for opfyldningen fortsat var tilstede, ville Århus Amtskommune forny tilladelsen. Derfor er der indtil i dag alene sket en delvis opfyldning af gravehullerne.
En opfyldning af gravehullerne vil naturligvis ikke forhindre yderligere erosion af kysten, men tillade strandvolden, at rykke henover gravehullerne uden tab af materiale til følge. Når strandvolden når frem til jordvolden vil ydre tilbagerykning hindres, idet bølgerne ikke er tilstrækkelig store til at flytte stenene op over jordvoldens kronekote på + 1.8. Herved dannes der på forsiden af jordvolden en beskyttende vold med en bredde på ca. 4 m. For at hindre tilbagerykningen over hele den udsatte strækning kræver det ligesom ved løsningsforslag 1.1, at jordvolden færdiggøres ved en forlængelse af den eksisterende jordvold med ca. 280 m mod øst.
Gravehullerne kan fyldes med nærtliggende strandmateriale, ved f.eks. at grave en strandsø på den del af Gåsehage som er aflejringskyst. Se udsnit af bilag 7. I forbindelse med Rambølls tidligere projekt fra 1989 blev det estimeret, at en opfyldning af gravehullerne vil kræve en materialemængde på 30.000 kubikmeter.
Gravehullerene indgår i dag i sommerhusområdets drænsystem, ved at det rørførte dræn ledes ud i gravehullerne, og videre ud i havet via drænudløbet ud for Øreflippen. Ved fyldning af gravehullerne er det formodentligt nødvendigt at rørføre drænet i gravehullerne.
Kystbeskyttelse
Løsning 2.1: Strandfodring
Ved strand- og kystfodring tilføres der sand til kystprofilet – normalt til den indre del, d.v.s. stranden. Formålet med fodring er at kompensere for den naturlige erosion, og derved hindre en kysttilbagerykning. Strandfodring vil ikke hindre oversvømmelsesproblemer, og det vil derfor i forbindelse hermed være nødvendigt at forlænge den eksisterende jordvold, som beskrevet i løsning 1.1.
Med udgangspunkt i Øer Maritime Feriebys oprensningsbehov af den nærliggende havneindsejling, er der undersøgt hvorvidt strandfodring i området omkring Gåsehage, er et muligt løsningsalternativ. Havnemester Flemming Hansen, Øer Maritime Ferieby har pr. telefon oplyst, at der ca. 3 uger om året oprenses ca. 25. 000 kubikmeter. Prisen for denne oprensning fra fartøj er ca. 26 kr. pr. kubikmeter. Desuden oplyser Flemming Hansen, at de vil være meget villige til at finde en fællesløsning på tilsandingsproblemerne, hvis blot alternativet ikke bliver dyrere, end hvad de på nuværende tidspunkt betaler.
Strandfodringen ved Gåsehage kan bestå i, at den udsatte kyststrækning tilføres den mængde sand, der i gennemsnit eroderes bort fra stranden. I gennemsnit eroderes der 2 m pr. år, og der vil dermed i et område fra kote -2.0 til + 1.0 forsvinde omkring 10.000 kubikmeter pr. år over den udsatte strækning på 1.600 meter. Det vil sige; et års oprensning ved Øer Maritime Ferieby dækker 2½ års erosion af kysten ud for Gåsehage.
Imidlertid er den lave vanddybde ud for Gåsehage et problem, idet uddybningsfartøjer ikke kan komme tæt nok på kysten til at lægge fodringssandet, hvor det har mest effekt. Det vil blive nødvendigt at indpumpe sand på stranden gennem en rørledning, hvilket er væsentligt dyrere end hvad Øer Maritime Ferieby betaler på nuværende tidspunkt. Prisen herfor vil være ca. 40 kr. pr. kubikmeter.
Ydermere skal det i forbindelse med strandfodring med sand fra Øer Maritime Ferieby nævnes, at det normalt tilstræbes, at fodringssandet er så groft som muligt, så det bliver liggende i lang tid. Sandet fra Øer Maritime Ferieby er netop så fint, at bølger og strøm kan transportere det, og det tilførte sand vil forsvinde hurtigere end sand gør i dag.
Løsning 2.2: Kystnære bølgebrydere
Bølgebrydere er kystparalelle stenmoler, der placeres med en vis indbyrdes afstand uden for kystlinien. Bølgebryderne reducerer den bølgeenergi, der når ind i området inden for konstruktionerne. Derved reduceres den langsgående sedimenttransportkapacitet her, og der vil ske aflejring af sand. En anden positiv virkning af bølgebrydere er, at de fanger en del af det sand, der eroderes på stranden. Se bilag 2 herunder.
Bølgebryderne opbygges normalt af mark-, sø- eller brudsten, der placeres på et rallag og/eller en filterdug og dimensioneres til at modstå bølgepåvirkningerne. På grund af den lave vanddybde vil bølgerne udfor Gåsehage være dybdebegrænsede, således at bølgehøjden begrænses til 80 % af vanddybden.
I bilag 4 er 14 bølgebrydere placeret på 0,5 m vand ca. 30 m fra kysten. Længden af hver bølgebryder er 30 m, og der er en afstand på 30 m mellem hver bølgebryder. Samtidig er den forventede kystlinie optegnet efter anlæggelse af bølgebryderne, og et vigtigt formål med den valgte placering er, at der skabes en såkaldt tomboloeffekt, hvor kystlinien rykker frem i læområdet bag bølgebryderne.
Bilag 4, hvor den såkaldte tomboloeffekt allerede har sørget for aflejring af sand i læområdet.
Kystnære bølgebrydere er den mest effektive måde at mindske erosion på, men der er også to store ulemper udover prisen: Strandens æstetiske værdi forringes og erosionen nedstrøms bølgebryderne forøges. For at mindske effekten på æstetikken er højden af bølgebryderne begrænset til +0.5, hvilket betyder at de vil være synlige ved daglig vande, men vil være neddykkede ved højvande. Området med forøget nedstrømserosionsrisiko ligger placeret, hvor stranden igen bliver bredere, således at der ikke skabes yderligere gener for sommerhusejerne.